På lørdag mødes Sverige og Danmark i en fodboldlandskamp, der er temmelig afgørende for de to landes mulighed for at kvalificere sig til næste års VM-slutrunde i Sydafrika. Derfor vil en meget stor del af den danske befolkning følge kampen i tv, hvor den - naturligvis - bliver sendt direkte med et forventet millionpublikum. Oprindelig var det jo slet ikke meningen, at så mange af os skulle have været i stand til at følge begivenhederne på stadion i Stockholm. Teleselskaberne TDC, YouSee, Viasat og Stofa splejsede til købet af rettighederne til at sende fodboldlandskampen for at bruge den i markedsføringen af digitalt tv i Danmark og salget af det apparatur, der i fremtiden skal til for at modtage billeder ad den vej. Omkostningsfrie populistiske synspunkter Kun en halv million danske husstande kan modtage digitalt tv, så den forretningsstrategi rejste et folkeligt ramaskrig. I koret blandede sig hurtigt hele det politiske stemmeregister. Fra Villy Søvndal til Peter Skaarup lød det aldeles omkostningsfrie og populistiske synspunkt, at regeringen da bestemt måtte sørge for, at hele den fodboldinteresserede befolkning kunne komme til at se arvefjendeopgøret i tv. Det kan de så nu. Det er imidlertid hverken regeringens eller et alternativt flertals fortjeneste, men en beslutning truffet af rettighedshaverne. De kunne få endnu mere opmærksomhed ved at vende negativ omtale til positiv med beslutningen om også at transmittere kampen på TV3 Puls. Det er en kanal, som om ikke alle, så i hvert fald et stort flertal af danskerne har adgang til via deres tv-skærm. Dermed er den værste seerstorm drevet over, men en ny kan allerede være under opsejling. Til efteråret spiller Danmark en fodboldlandskamp i Albanien. Rettighederne til at transmittere den er købt af et tysk selskab, der kun venter på, at kampen bliver så vigtig, at tv-selskaber vil overbyde hinanden for at få lov til at vise den på danske skærme. Til den tid vil politikere utvivlsomt igen jage popularitet ved at kræve ' fodbold til folket', selv om de udmærket ved - eller i hvert falde burde vide - at deres indflydelse i den sammenhæng reelt er lig nul. Fodboldkampe er og bliver en handelsvare på tvmarkedet, hvor indkøbere, grossister og distributører vil have deres fortsat voksende investeringer ordentligt forrentet. Derfor betaler vi allerede for at have fodbolden rullende over skærmen. Også selv om vi vælger at foretage os noget ganske andet end at se tv, når der fløjtes op til kamp i Stockholm lørdag aften, for TV3 Puls er en del af de ' pakker', vi - foruden licensen til Danmarks Radio og statsstøtten til TV 2 - betaler flere tusinde kroner om året for at have adgang til via fællesantenne eller parabol. Public service skal rustes til fremtiden At lave om på det vil kræve, at kommercielt tv bliver forbudt i hele verden, eller at DR får råd til at købe rettighederne til de største fodboldkampe. Hvad der er mest realistisk, må det være op til den enkelte at vurdere, men tiden og den politiske vilje synes under alle omstændigheder for længst at være løbet fra begge dele. Det vil derfor klæde flertallet af de fodboldglade folkevalgte, at de, næste gang debatten blusser op, holder sig fra tomme populære fraser og til gengæld står ved beslutningen om, at de frie markedskræfter også skal råde, når det gælder tv-transmissioner. Et EU-direktiv giver de nationale myndigheder mulighed for at forlange væsentlige begivenheder sendt på landsdækkende kanaler, men den har Danmark fraskrevet sig. Ansvarsbevidste mediepolitikere burde i stedet bruge energi og beslutningskraft på at ruste det danske public service-tilbud til den digitale virkelighed, der venter lige om hjørnet. Den vil kun understrege, at attraktivt tv - også fodboldkampe - er en vare, man betaler for i et verdensomspændende supermarked, hvor det meget snart ikke er den enkelte kanals samlede tilbud, men enkeltstående programmer, der er til salg.