Da statsminister Helle Thorning-Schmidt ( S) skød det danske EU-formandskab i gang i januar, betegnede hun det som en af sine vigtigste målsætninger at undgå splittelse.
På et tidspunkt, hvor Europas finanspagt måtte strikkes sammen uden Storbritannien og Tjekkiet, var det afgørende at markere, at unionen stadig kan tage beslutninger for alle 27 medlemslande.




























