»Det er bedre at gøre tingene ordentligt end at forhaste sig«, sagde Angela Merkel, da de europæiske topledere klokken 3 fredag morgen var færdige med endnu 10 timers vanskelige diskussioner om bankunion og finanspolitisk samarbejde.
Efter 22 topmøder om gældskrisen på bare et par år er det nok de færreste, der kunne finde på at beskylde den tyske forbundskansler og hendes kolleger for at forhaste sig med løsningerne.




























