Historien har det med at gentage sig. Det kan også meget vel blive tilfældet, når Europas øverste ledere i dag samles til et dramatisk topmøde om EU's næste langsigtede rammebudget.
Naturligvis er der altid en mulighed for en mirakuløs aftale, der skal lande på et udgiftsloft på mellem 7.000 og 8.000 milliarder kroner for den fælles pengekasse i årene 2014-2020. Håbet hos EU-præsident Van Rompuy er, at samarbejdets store økonomiske og politiske kvaler kan vendes til en fordel, fordi de 27 medlemslandes ledere i sidste ende ønsker at få ro.




























