Fredag aften måtte Europas ledere efter halvandet døgns topmøde erkende, at de ikke i denne omgang kunne enes om EU's langtidsbudget for årene 2014-2020.
Det betyder, at de under irsk unionsformandskab i januar eller februar må tage en ny forhandlingsrunde om det syvårige rammebudget på i alt mellem 7.000 og 8.000 milliarder kroner.



























