Danmarks statsminister var en mere eller mindre frivillig brik i spillet, da en lille gruppe mænd i sommeren 2014 indgik en alliance, som lige siden har haft afgørende indflydelse på langt de fleste af EU’s beslutninger.
Med støtte fra Tysklands konservative kansler var Helle Thorning-Schmidt (S) så tæt på at blive udnævnt til EU-præsident, at lederne af Europaparlamentets to største grupper blev enige om at dele magten imellem sig ud fra en forventning om, at danskeren ville få jobbet.




























