Information bragte i sidste uge en artikel om en amerikansk undersøgelse, der påviste, at fattigdom er mentalt selvforstærkende; fattige mennesker er mindre intelligente end rige, fordi de bruger en stor del af deres ressourcer på at bekymre sig om deres økonomiske situation. Ikke nogen overraskende konklusion, jeg tror, de fleste mennesker i den vestlige verden kan nikke genkendende til, at økonomi kan være en altoverskyggende bekymring.
Men hvad kan vi bruge den til? Mine tanker gik først og fremmest til fattige familier med børn. Med den nye fattigdomsgrænse blev det fastslået, at 10.700 danske børn kan betegnes som fattige. Hvor meget forældrene end prøver at skjule de vanskeligheder, familien står i, så har børnene selvfølgelig en klar idé om, hvad der foregår. Om ikke andet, så mærker de, at deres forældre ikke i samme grad er i stand til at forsyne dem med de sidste nye gadgets eller det smarteste tøj som deres jævnaldrende. Måske er den fødselsdagsgave, de får med til børnefødselsdagen ikke af samme størrelse som de andres. Måske bliver man holdt udenfor fællesskabet, fordi man ikke har mulighed for at sende ”snapchats” til de andre i klassen.
