Jeg er fra et land med en underklasse. Hvorvidt de er fattige, det kan der skrives side op og side ned om, hvilket også er gjort. Hvordan vi slipper af med dem, det kan man skændes om til langt ud på natten, hvilket der også er blevet gjort. Men at den findes, det vil jeg betragte som en sandhed.
Men jeg kender dem ikke. Jeg har mødt dem indtil flere gange - men jeg kender dem ikke. Og det er et problem. Ikke bare for mig. Men for sammenhængskraften i Danmark.




























