Hvor bliver brødet af?

Lyt til artiklen

Den dominerende middelklasse Udgangspunktet er underklassen; men hvem er underklassen - og hvem definerer underklassen? Der er både snobberi i Vestre Fængsel og på Strandvejen. Uanset hvor man færdes, vil folk kunne sætte hinanden i bås som over- eller underlegne. Hvilken underklasse taler vi om? Den intellektuelle? Den økonomiske? Den sociale? Den åndelige? Den uddannelsesmæssige? Begrebet 'underklasse' er et spørgsmål om definition. Alt afhænger af øjnene, der ser. Man kan diskutere længe, hvis man vil nå til enighed om betydningen af begreberne 'overklasse', 'underklasse' og 'middelklasse'. Et faktum er dog almindeligt kendt: Danmark består af en relativt lille overklasse, en relativt lille underklasse og en stor, dominerende middelklasse.

De udsatte Når jeg cykler hjem fra Politikens Hus, støder jeg på flere hjemløse. Det er i høj grad på grund af hjemløse (og andre udsatte), at jeg engagerer mig i samfundsdebatten. Da jeg i sin tid blev politisk aktiv med liv og sjæl, var det blandt andet fordi, at for alvor gik op for mig, at der er noget grundlæggende galt med den danske stats social- og fordelingspolitik. Der er noget, der ikke hænger sammen. Der var noget, som jeg dengang ikke forstod. Meget af det begriber jeg stadig ikke. Hvordan kan vi have et af verdens absolut højeste skattetryk, samtidig med at hjemløse dør på gaden, at behandlingen af psykisk syge ligger i bund og at kommunerne ikke har penge til at tvangsfjerne børn, der bliver mishandlet? Fra sin egen trygge middelklasse-piedestal, kan man vælge at fralægge sig sit ansvar, distancere sig og bruge benævnelsen 'underklassen'. Jeg vil hellere kalde disse personer, hvad jeg mener, de er: udsatte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her