Kan det virkelig være rigtigt, at man skal have penge for at få børn? Børnepenge blev i 1987 indført som et forsøg på at vende udviklingen med små årgange og gøre det mere lukrativt at få børn. Men spørgsmålet er, om noget så vigtigt som beslutningen om at få børn bør påvirkes af staten? Der er en klar tendens til, at underklassen får flere børn end middel- og overklassen. Det kan synes lidt forkert, at de mennesker, der burde have mindst råd til mange børn, får flest børn. I et Velfærdsdanmark med folkepension og offentlig sygehusvæsen kan rationalet for at få mange børn for en mindre bemidlet familie ikke tænkes at have noget at gøre med sikring af egen alderdom, høj børnedødelighed eller manglende mulighed for prævention eller abort, som det er tilfældet i flere andre lande, men hvorfor er det så? Staten har åbenbart alligevel formået at skubbe yderligere til den naturlige tendens til, at underklassen får mange børn, ved at gøre det mere lukrativt for dem at få børn end for alle andre. Det ville give mening at blive nødt til at tage ansvar for sit eget liv og fx kun få mange børn, hvis man har personligt og økonomisk overskud til det. Hvis man vælger at få børn uden at have overskuddet til det, er det desværre både børnene og resten af skatteyderne, der hænger på de eventuelle konsekvenser af en negativ social arv.
Det er meget oppe i tiden at tale om sænkning af kontanthjælpen, så det kan betale sig at arbejde. Men hvad med i stedet at fjerne børnepengene? I stedet for at belønne folk økonomisk for at få børn ville det være mere optimalt at belønne folk for ansvarlighed. Vi er da kørt lidt af sporet, når det kan give større økonomisk råderum at være på kontanthjælp med fem børn end med to – og de fleste kan nok blive enige om, at både børn og skatteydere bliver tabere i et sådan spil. Et af problemerne med børnepengene er, at de ikke bliver brugt til det tiltænkte, nemlig børnene, men i stedet til forældrenes forbrug af fx cigaretter og junkfood. Nogle gange havde det bare været bedre at vælge prævention.
