Underklassen i ligheds-Danmark

Lyt til artiklen

Underklassen i ligheds-Danmark

Danmark er et klasseløst samfund. I hvert fald når vi sammenligner os med andre mere stratificerede samfund, og når vi taler med hinanden om alle de lige muligheder, vi har. Men der er mennesker, som ikke gør brug af de muligheder, fordi mange ikke har de forudsætninger der skal til for at navigere i ligheds-Danmark. Det drejer sig ikke kun om mennesker, der er vokset op på skiftende adresser i Låsby Svendsens udlejningshuse, hos forældre der ikke skulle have haft børn. Det er også mennesker, som møder problemer senere i livet og som ikke nødvendigvis bærer på en tung social arv, der kan forklare hvorfor det gik galt. Når vi forholder os til underklassen, skal vi også huske dem som Freuds teori ikke umiddelbart kan forklare. For underklassen er ikke bare mennesker, som befinder sig langt væk i ramponerede huse på Lolland. Det er også dem, der er lige her iblandt os - mennesker med misbrug, sindslidelser eller fysiske handicaps, og mennesker som lever i fattigdom, men som ikke har en historie, der kan forarge os alle i en DR dokumentar.

I Danmark er vi stolte af at være del af et samfund med lige muligheder, og vi har masser af ord for at beskrive den lighed. Men vores ligheds-fettish betyder også, at underklassen bliver betragtet som fjern og distanceret – som ekstreme tilfælde, der skabes lokalt i familier, som vi formoder, lever helt andre liv end os andre. Men underklassen bliver ikke bare skabt i familierne - det er også resultatet af et system, som alt for ofte ikke formår at give mennesker den hjælp, de har behov for. Det er ikke kun dem, som lever under forhold, vi alle kan enes om at være imod. Der er også dem som kæmper en stille kamp med sociale, psykiske eller fysiske problemer i et samfund, der ofte udviser meget lidt forståelse. For det er svært at forstå, at velfærdssamfundet ikke har formået at løse alle problemer, og at lige muligheder og offentlige ydelser ikke reelt har kunnet skabe lighed. Men underklassen eksisterer uanset om vi forstår det eller ej – og ikke at forstå er ikke en undskyldning for ikke at forholde sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her