Jeg er for nylig begyndt at se den anmelderroste serie "The West Wing". Serien følger Det Hvide Hus, Præsident Bartlet og hele hans stab af kommunikationsrådgivere, der gang på gang redder dagen. Underholdende - JA! Men hurtigt følte jeg noget der gik mig på. Deres fremstilling af de kvindelige medarbejdere var fuldstændig fremmed for mig.
De yderst kompetente kvinder, der optræder i serien, underspilles gang på gang, bliver ikke taget seriøst og puttes ofte i en boks, hvor de næsten opfattes som lidt nuttede væsner man kan betragte på afstand.



























