I lang tid har nemlig hærget et selvfedt og virkelig ødelæggende uddannelsessnobberi. En akademisk pølsefabrik ledet af dig og mig og alle de andre snobber. Men helt ærligt. Hvor længe skal vi blive ved med at bilde os selv og vores curlingbørn ind, at gymnasiet og universitetet er den eneste vej frem i livet? Flere og flere undersøgelser viser jo netop det modsatte.
Jeg er desværre selv en af dem. En af dem, der snobbede opad og skrev mig ind på Københavns Universitet efter gymnasiet, som jeg i øvrigt valgte fordi alle andre gjorde det. Folkeskolen gav mig ikke alternativer. Der blev brugt langt flere ressourcer på at besøge og vurdere passende gymnasier, end erhvervsskoler. Der blev talt rosende om kvaliteterne ved en studenterhue, snarere end der blev talt om værdien af et godt håndværk.




























