Af Josefine Kilian
En stødt voksende brugerfrekvens sparker like-knappen. Check-in funktionen. Og den resterende sociale identifikationsbølge så hårdt bagi, at Mark Zuckerberg taber bukserne af begejstring. Tilbage står vi med et forsøg på at kommunikere på nye sprog. Sprog der hiver al substans ud af afsender-modtager forholdet. Sprog der designes til skærmen efter bedre udtryk. Sprog der fremstammes uden ord. Et utal af nye trends har mødt vores måde at formidle på – og ændret den. Men noget der med sikkerhed ikke har ændret sig er samtalerne ved, til og fra kaffemaskinen. De har altid eksisteret. Det er én af de former for kommunikation der ikke er mulig at gøre virtuel. Og vi elsker det!
Jeg tog mig selv i at hænge over kaffemaskinen på jobbet sidste uge. Jeg gaber lidt mandag morgenagtigt. Inden klokken slår ni, pc’en åbnes og travlheden begynder, slentrer flere af mine kolleger til og fra stationen for den varme, opkvikkende væske. Her står jeg. Jeg betragter mennesker der lever af digital kommunikation. Mennesker der formidler igennem de mange fantastiske platforme. På kryds og på tværs. Men det eneste tidspunkt de kommunikerer på, er når de står med den lille hvide kop i hånden - ved kaffemaskinen.
