Jeg husker tydeligt, hvordan jeg altid lå og ventende forventningsfuldt under dynen, mens mine forældre skramlede i køkkenet. Jeg husker lyden af brødristeren, der blev tændt, kaffen, der blev hældt på kande og baconen, der blev stegt på panden. Men jeg stod aldrig op, før jeg hørte min far tage klipklapperne på og gå ud i morgendisen for at hente morgenaviserne i postkassen. Der stod jeg op og sprang forventningsfuldt ind til morgenbordet. For omdrejningspunktet for alle mine barndomsmorgener var avisen. Morgenavisen, med dens søde duft af tryksværte og dugfriske nyheder. En duft, der minder mig om søndagsmorgener, friskbrygget kaffe og debat henover morgenbordet.
For avisen kan noget, som internet-medier aldrig vil kunne i samme grad. Den bringer hele verden ind i landets samtale-køkkener og inviterer alle danskere til at tage del i debatten. Den trykte avis kan skabe samtale. Over morgenbordet, i lægens venteværelse og i landets kantiner. Man mødes over avisen og tager en snak om løst og fast, politikere og fodboldkampe. Man taler om det samfund, som man alle er en del af. Det er en gave for demokratiet og en gave for debatten. Men desværre synger de trykte aviser på sidste vers. Og med dem forsvinder samtalen og debatten over morgenbordet med.
