11. september 2001 sad jeg, som de fleste andre, klistret til skærmen. Men i mit tilfælde var det ikke kun fjernsynets levende billeder af terrorangrebet i New York der havde min opmærksomhed. Med få minutters mellemrum trykkede jeg f5 på mit tastatur og genindlæste den diskussion der udfoldede sig på et svensk spilfirmas internetforum. Ikke alene så jeg de samme tv-billeder som den midaldrende blikkenslager i Michigan, den saudiske rigmandssøn og den tyske studerende, jeg kunne også diskutere med dem hvad det var vi så. Jeg var for første gang deltager i en global offentlighed.
Denne globale offentlighed er i dag en integreret del af min hverdag. Internettet giver mig ikke kun mulighed for hver dag at læse nyheder fra alverdens medier, det giver mig også mulighed for at diskutere dem med mennesker fra alle dele af verden Når mine forældre læser i avisen om drabet på Trayvon Martin sidder jeg derfor samtidig og diskuterer udfaldet af retssagen med en forsvarsadvokat fra Florida. Når nyhederne viser grækere der demonstrerer mod nedskæringer taler jeg samtidig med en studerende i Athen der fortæller om hvor glad han er for at EU giver ham muligheden for at komme væk. Og når vi i Danmark på syvende år diskuterer Muhammedtegningerne fortæller min franske kæreste mig at hun altid har set karikaturkrisen som et udslag af en tegning i det franske karikaturblad Charlie Hebdo.
