"Tror du ikke bare, at han gerne vil knalde dig?" Således lød kommentaren fra flere af mine mandlige venner, da jeg blev bedt om at kontakte en redaktør fra et større dansk mediehus, der havde et potentielt jobtilbud til mig. Første gang tabte jeg kæben af forundring. Så blev jeg irriteret. Og virkelig vred. For hvad bildte de sig egentlig ind? Med en enkelt replik havde de fuldstændig negligeret mine kompetencer og reduceret mig til et kønt ansigt, et objekt, en ting, som mænd kun kunne have interesse i, hvis de måtte stikke pikken i den.
Jeg synes ofte, jeg oplever den slags sexistiske udmeldinger fra jævnaldrende - primært af hankøn. Både bevidst og ubevidst. Det er også dem, der siger, de elsker kvinder. At de gerne vil sætte os op på en piedestal og forkæle os. Købe os dyre middage og den slags. Det er jo også derfor, at de skal have mere i løn. Fordi de betaler mine drinks i byen. Personligt betalte jeg gerne mine drinks selv, især hvis jeg kunne blive fri for piedestalen. Hvis jeg stod på jorden sammen med mændene, ville de nok også lettere kunne se mig i øjnene.
