Gennem 70'erne og 80'erne svingede begge mine forældre, resten af familien samt alle deres venner de røde faner i hele verden som medlemmer og formænd både i DKP og DKU og var stiftere, medstiftere og medlemmer af politiske organisationer som Next Stop, Unge for Fred og LOE. De var på partiskoler i Sovjet, stoppede rådhusuret og lavede politiske events i Nevada-ørkenen. Alt sammen i de år, det forventes, man tager en uddannelse og dermed bliver til noget.
Så fik de børn, lagde aktivismen på hylden og fandt mere voksne jobs som journalister, art directorer, selvstændige erhvervsdrivende og direktører - altså de blev en del af den venstreorienterede, kreative højere middelklasse. Tak til deres generation. Så er der os, deres børn. Med folk som Henrik Dahl i spidsen kaldes vi dovne, egoistiske, forkælede og narcissistiske. Ja, den fortabte genreration lyder det.
