Jeg synes det er ærgerligt at det er som om at det er blevet sejt ikke at synes noget, og være ligeglad. Det er i hvert fald det indtryk jeg har. Det er som om, at jeg skal lede efter de spændende indholdsrige samtaler, hvor jeg også bliver udfordret på mine egne synspunkter, får noget at tænke over, og nærmest skal kæmpe for at overbevise andre om, at jeg har ret – hvis jeg da har ret. Eller er det bare mig? Er det bare mig, der har fået indtrykket af, DR2’s programmer er for kedelige kloge-åger, og det er meget sejere at se en gruppe unge smadre et sommerhusområde og bagtale hinanden, og generelt være irriterende, og hverken passer på sig selv eller andre? Hvorfor er det ikke sejt, men snarere naivt og hippieagtigt at proklamere (næste)kærlighed og venlighed? Noget, der er så vigtigt og essentielt for vores og andres tilværelse at vi passer godt på hinanden; hvorfor skal man være spejder eller gå i kirke for at lære at det er vigtigt at man skal være sød ved folk man ikke kender, og samarbejde og løfte i flok? Når jeg ikke går på kritikerskole tjener jeg mine penge ved bl.a. at være teambuildingsinstruktør for div. Folkeskole- og gymnasieklasser. Det er tydeligt at det er ekstremt givende både for eleverne, men også for mig. Hver gang jeg er på arbejde skal jeg finde nye måder at stille de gode spørgsmål til eleverne (og kende de gode svar) som f.eks. kan være ”Hvorfor er det vigtigt at samarbejde? Hvordan kan man komme til at samarbejde godt med folk man ikke snakker med til dagligt? Hvorfor er det vigtigt for Jeres måde at samarbejde på, at I lige har klatret højt op i et træ?” Og lignende spørgsmål. Hvis det stod til mig var der et fag, eller som minimum et projekt, i folkeskolen og i gymnasiet om handlede udelukkende om innovative fremgangsmåder til at samarbejde på. Det er fantastisk vigtigt at kunne være sammen med folk som man ikke kender, fordi man ikke bare bliver tvunget til det i skolen og på arbejdsmarkedet, men også i vores dagligdag, hvis man f.eks. har et frivilligt arbejde, eller hvis man gerne vil være venner i fremtiden med nogle man lige har mødt i byen, eller et andet sted. Det gør at man er mere åben og imødekommende. Drop forudindtagede opfattelser af folk, drop dine fordomme og generaliseringer, hvis du gerne vil være venner med nogle forskellige mennesker, og med nogen du ellers ikke ville være venner med. Drop dine fordomme, og vær åben, menneske! En anden idé kunne være at vi sparede pengene hos militæret, gjorde værnepligten frivillig, og i stedet indførte tvungen arbejde i servicebranchen. Så tror jeg nok at folk ville opføre sig bedre i køen i Netto! Jeg ved af erfaring at størstedelen af søde kunder er dét, fordi de selv har været kassedamer, tjenere eller haft anden form for serviceminded arbejde.
Det kunne også være en mulighed at indføre tvungen gratis arbejdskraft i sit sabbatår, ved siden af sit ”almindelige” arbejde. Der er i høj grad brug for arbejdskraft, og det ville helt sikkert give unge mennesker et bredere perspektiv i arbejdsmiljøet. Jeg kan godt se at frivilligt arbejde måske ikke er en realitet hos den studerende der i forvejen har et andet studenterarbejde, men det er ikke helt umuligt at tage et par frivillige timer i en butik eller NGO el.lign. et par gange om måneden. Mere drejer det sig ikke om. Det drejer sig bare om, at folk får øjnene op for, at verden ikke bare drejer sig om dem, men at der skal samarbejdes og der skal handles (frivilligt!) hvis vi skal opnå større resultater, og større venlighed blandt unge mennesker. Jeg selv som tjener indrømmer, at jeg ikke bare er på arbejde de 8 timer om dagen. Jeg laver vagtplan ulønnet hjemmefra, jeg ringer og bestiller varer i min fritid, og det har jeg indset at jeg bliver nødt til, hvis caféen skal løbe rundt. Jeg prøver ikke at pudse min egen glorie, men jeg prøver at få folk til at indse at det er OKAY og det nødvendigt at vi gør noget gratis for andre mennesker. Vi bliver større mennesker af det, og vi gør andre til større mennesker af det.
