Et indtag af byen
92 siders ærlige og ægte prosastykker udgør skelettet til Amalie Laulund Trudsøs stemningsbillede af et ungt københavnerliv. Titlen ?Koordinater? siger umiddelbart meget lidt om hvad, der gemmer sig indeni og det er ærgerligt for bogen, som fortjener en større umiddelbar tiltrækningskraft. Valget bliver lidt for indforstået, måske for håbefuldt. Men det er samtidig rammende og efter endt læsning er det svært at komme på et bedre alternativ. For bogen udgør netop koordinaterne til den unge jeg-fortællers tilflyttererfaringer, der vokser fra spæde, usikre skridt til selvsikker gang igennem hovedstaden. Fra festen i lejligheden, hvor man ikke rigtig kender nogen og derfor slår sig ned med den første, ikke den bedste ? til en morgenbrandert på Skt. Hans Torv, hvor man føler sig nok hjemme til at se alle andre i øjnene. Bogen afdækker med andre ord det projekt man må stå overfor som ny i byen: opgaven at favne byen og kortlægge den i hoved og hjerte. Hver af Trudsøs tekster er således opkaldt efter københavnske gader (eller områder), og på den måde udlægges livets utallige ruter i byen. Det store, røde ROXY-neonskilt på Frederiksberg, kaffebaren på Nørrebro, de triste gadelygter i Nordvest, alle knytter de sig til små glimt af hverdagen og ender uundgåeligt med at udgøre de minder, der i sidste ende udgør os.
Teksterne kan læses kronologisk eller uden sammenhæng. Der er sådan set en fortløbende fortælling, en simpel men hudløs ? næsten kynisk ? beretning om et forsøg på kærlighed, der aldrig rigtig virker. Men den må ofte stå i baggrunden for følelsen, stemningerne og alle de sansninger, der i virkeligheden beskriver historien og udviklingen hos jeg?et bedre: ?Jeg forbinder Folkets Park med bål, og det er egentlig mærkeligt, for der er slet ikke noget bål den aften, du spørger mig, om vi skal være kærester: ja nej måske.?.
Nuets kraft
Selvom den overordnede ramme er bygget på historien om en ung tilflytter, mister projektet ikke nødvendigvis sin relevans for læsere udenfor dette segment. På trods af begivenheder, der mestendels centrerer sig om fest og flytning formår ?Koordinater? at formidle et intenst nu, hvor alle tanker gøres så håndgribelige som det univers de er støbt i. Nærværet ligger paradoksalt nok netop i de objektive beskrivelser, der antyder en vis afstandtagen fra alle de drømme, al rodløsheden, ulykken eller usikkerheden, som udgør bogens puls. Der hersker en særlig forståelse og refleksion i de udpluk Trudsø præsenterer os for, som, med andre ord, gør læseren opmærksom på alt det ydre, der i virkeligheden danner ramme om det indre. Vi ser det bare ikke, vi har måske for travlt. Men der er intet fortravlet eller tilfældigt over Trudsøs sprog. Det er mættet med eftertanke og man kan som læser næsten fornemme smagen af hvert eneste ord. Det efterlader en med følelsen af aldrig rigtigt at have forstået byen, livet i byen. Aldrig rigtigt at have sanset som man burde.
