I den bragende efterårssol med den bitre femkroners-kaffe i koppen, og humaniorahønsenes kvidder i baggrunden, fortæller Kristine mig, at hun gerne vil i praktik. Inden jeg, qua egne erfaringer med en sådan periodevis fuldtræfferfølelse på erhvervslivets bane, når at udtrykke min begejstring, siger hun, at hun for Gud i himlen ikke magter det omfattende digitaliserede papirarbejde det bringer.
Kristine udsatte en eksamen. Hun blev forsinket og valgte lidt til og fra på valgfagssiden. Selvom det er stik imod uddannelsesministeriets strikse anbefaling, så er det et aktivt valg for mange af mine medstuderende. Hvorfor? Fordi KUA’s system bærer præg af et digitalt sammensurium af forhutlet kommunikation og skjulte URL-adresser, til stor irritation for nysgerrige, ivrige studerende. Så sker det! Vi misser vigtig information. Og for hver en overskredet tilmeldingsfrist. Hver en teknisk fejl. Hver og et af de studerendes bureaukratiske problemer. Det overfalder vi administrationen med. Administrationen - det er Lis. Det er mere reglen end undtagelsen at hele kubens ukronede dronningehveps reder den studerendes røv, og får den igennem studiet på nogen lunde normeret tid. Hvorfor er det nødvendigt, er jeg tit blevet spurgt. Svaret er skyldigt, blikket i gulvet: ”Vi ved ikke altid bedre!”.
