X-faktor, Mentor, Danmarks Smukkeste Hjem, Topmodel. Fjernsynsprogrammet vrimler med konkurrencer og talentshows. Der er ikke den disciplin, vi ikke kan konkurrere i. Og seerne elsker det tydeligvis. Programmer som Masterchef har skabt fornyet interesse for kokkefaget. Efter Vild med Dans mærkede landets danseskoler en markant stigende interesse. Og efter Den Store Bagedyst melder bagere og konditorier om den såkaldte ?Mette Blomsterberg-effekt?. Flere og flere unge vil nu gerne i lære som bager og konditor.
Men har Danmark reelt set brug for flere mennesker, der kan vrikke med hofterne, dekorere en spisestue og glasere en sachertærte? Kunne vi ikke underholdes af nogle lidt mere nyttige håndværk?



























