Forestil jer en dag i en ikke så fjern fremtid, hvor Ask Rostrup og Kim Bildsøe Lassen toner frem på skærmen foran en gigantisk touchscreen med de seneste meningsmålinger. Det i sig selv er der ikke noget nyt i, men det, de præsenterer, er anderledes. Bagved Ask og Kim toner billeder af en stopfyldt Amalienborg slotsplads frem. Vi er gået ind i en valgkamp. En valgkamp der for alvor giver mulighed for at tage opgøret med monarkiet og manifestere demokratiet som altoverskyggende styreform. Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og Prins Joachim ligger bagud i meningsmålingerne til fordel for et mindre ekstravagant og markant billigere præsidentialstyre, men alt kan nå at ændre sig på denne dramatiske valgnat. Det er Republikken Danmark mod Kongeriget Danmark. Demokratiet mod aristokratiet. Fornuften mod traditionen.
Det er efterhånden nogle år siden, jeg tænkte denne tanke for første gang. Dengang affejede jeg den som urealistisk, da undersøgelserne favoriserede Kongehuset og viste en klar tendens til, at danskerne støttede op om, hvad de fleste stadig ser som en smuk traditionel institution, den danske befolkning kan samles om. Og ja, jeg skal medgive, at jeg selv har set Dronningens nytårstale og analyseret den som repræsentativ for danskernes holdninger år efter år. Men kongehuset forarger mig. En udemokratisk statsinstitution, der malker statskassen, er grundlæggende, hvad jeg mener om den. Dengang som nu. Men hvad er anderledes? Svaret kan ses i de aktuelle meningsmålinger. Folk er pludselig blevet bevidste om, hvad statsbudgettet bliver brugt til.
