Man skal ikke mange minutter ind i vice’s afslutningsfinale ’basketball diplomacy’ før ens interesse er fanget. I en sportsarena i Nordkoreas hovedstad Pyongyang spiller en række amerikanske Harlem Globetrotters og vice-reporter Ryan Duffy basketball med det Nordkoreanske landshold. På lægterne sidder den nordkoreanske leder Kim Jong-un, vennen Dennis Rodman og 10.000 taktklappende nordkoreanske tilskuere.
Der er nemlig det, at selvom Nordkorea og USA’s lider af et indædt uvenskab og Kim Jong-un hader USA som pesten, så er han kæmpe amerikansk Basketball fan. Dennis Rodman er derfor taget sammen med vice til Nordkorea, for at forbedre landets politiske forhold til USA.



























