Forestil dig dette billede. To studerende skal bevæge sig fra A til B. Forestil dig, at de skal fra den ene side af Langebro til den anden. De holder begge en bog i hænderne, som de forsøger at læse så godt som de kan. Den ene sætter i løb, spurter, så svedet drypper ned over blækket i bogen, og er forpustet før hun overhovedet er nået til toppen af broen. Hun har svært ved at koncentrere sig om at læse bogen, fordi det går så stærkt – men hun er dog hurtigst ovre på den anden side. Den anden går i roligt tempo, læser bogen koncentreret og har ikke travlt. Hun har endda tid og overskud til at sætte sig ned på en bænk og læse et par afsnit, eller bare stoppe op og nyde udsigten. Sætte tingene i perspektiv. Hvem tror du har fået mest ud af bogen for enden af Langebro?
Studiefremdriftsreformen vil gøre, at vi studerende vil komme hurtigere igennem vores uddannelser. Men vi er mange – rigtig mange – der ikke er i tvivl om, hvad resultatet vil blive. For det første mere bureaukrati, administrativt papirnusseri og langt større frafald. Men vigtigst af alt vil hurtigere-ud-reformen betyde, at vi studerende ikke vil have mulighed for at fordybe os i vores uddannelser på samme måde, eller forberede os på det lurende arbejdsmarked, der venter på den anden side. Som altså har krav og forventninger, vi aldrig nogensinde vil have mulighed for at leve op til med den nye reform.
