Det er elleres yderst underholdene fjernsyn som Khaja leverer med sin film. Bandelederens seje træk med, livet på kanten, masse af ballade og selvrensning, kombineret med ægte action er lige det, hvad der kan holde øjnene stirrende mod fjernsynet. Til gengæld virker filmes baggrund og historie utroværdig og uægte. Der vises ingen tegn på, at stor A vil væk fra det kriminelle miljø og selvrense sig selv fra alt det ondskab han har stået for, som han ellers selv siger. Så det hele ligner en imagekampagner fra bandelederen om at vise sig selv frem for både offentligheden og det kriminelle miljø, som henholdsvis eks-kriminel som vil gøre det godt igen på den ene side, og en mere farlig og frygtlig bandeleder på den anden side. Og Khaja ser ud til at hoppe i fælden.
Dokumentaren starter med en optakt til stor A´s forberedelse på sin rejse til Syrien, hvor han vil kæmpe jihad. Her er der rigeligt med taletid, hvor han både får tid til at hyggesnakke med sin datter, men også til at fortælle om sine overfladiske eksistentielle forandringer, alt imens billedere fra mystiske kammerater og broderen lille A ruller over skærmen.
