Folketinget er i disse dage ved at træffe en hovedløs beslutning om at fra sælge 19 % af forsyningsselskabet DONG til den berygtede investeringsbank Goldman Sachs. Dette er efter min mening en kæmpe fejltagelse. Goldman Sachs er på ingen måde en troværdig investor, og ikke en aktør man bør give adgang til afgørende beslutninger om Danmarks infrastruktur.
På CV’et for de seneste år kan Goldman Sachs blandt andet skrive ”medvirken til finanskrisens udbrud” samt ”manipulation af økonomiske kendsgerninger i Grækenland”. Derudover er investeringsbanken i øjeblikket involveret i en noget prekær sag, hvor Goldman har drevet aluminiumspriserne kunstigt højt op i USA, og hvor forbrugerne nu betaler prisen for en hensynsløs spekulation. I stedet for at byde Goldman Sachs velkommen i et af Danmarks vigtigste selskaber, burde man låse døren og smide nøglen langt væk for den slags investorer.




























