Der er en gammel tilbøjelighed til at slå de nordiske lande i hartkorn. Man har talt om en nordisk model som betegnelsen for stærke demokratier og retsstater, der forenede en stærk velfærdsstat med en stærk markedsøkonomi. Men der var forskel. Sverige var det fremmeste af de fem: Rationelt, progressivt, humanistisk og forenet var billedet, som ikke mindst amerikanske iagttagere har tegnet.
Den tid er fortid. »Det er nu længe siden, udenlandske delegationer valfartede for at studere den svenske models konsensuskultur«, noterer politologerne Olof Petersson og Jan Teorell lakonisk i det store og særdeles læseværdige værk, som en række svenske jurister og politologer har skrevet i anledning af Sveriges 50-års forfatningsjubilæum.




























