Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Kronik afNaama Cohen

Antropolog.

Ingen israelske flag hænger fra vinduer i København. Ingen bærer T-shirts med billeder af de israelske gidsler. Ingen tør offentligt sørge over vores smerte uden politiets tilstedeværelse. At udtrykke solidaritet med jødiske liv eller at identificere sig som jøde eller israeler føles som at invitere til fare. Og derfor krymper vi os, skjuler dele af, hvem vi er, for at forblive usete.

Israelsk antropolog: Min veninde hængte et israelsk flag på sin altan på Nørrebro. Så kom problemerne

Lyt til artiklen

På grund af den igangværende krig i Gaza er Københavns gader fyldt med palæstinensiske flag. Deres farver skiller sig ud mod novemberhimlens grå nuancer. Keffiyehs er svøbt om halse som tørklæder og blender ubesværet ind i byens vintermode. For nogle symboliserer flagene sympati for dem, der er blevet dræbt af bomber, men deres tilstedeværelse sender bølger af den skarpe polarisering, som krigen bringer med sig – selv tusindvis af kilometer væk.

Jeg går hurtigt med hænderne begravet dybt i lommerne. Min terapeuts kontor ligger kun ti minutter væk. Væggene omkring mig er dækket af nye klistermærker – slagord skriblet med fede typer: »F*ck zionister«, »Globaliser intifadaen«. Nogle er ved at løsne sig i kanterne, men de fleste er nye og fanger morgenlyset som et signal til enhver, der gider kigge. Min telefon vibrerer i min frakke, og jeg kigger mig omkring, før jeg svarer. Det er min ven i Israel.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her