Lise Bach Hansenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Lise Bach Hansenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Kronik afThomas Christensen

Forperson, Dansk Mandesamfund

Kvinder har i årtier kæmpet for retten til også at være sårbare, omsorgsfulde og tvivlende. Nu er det vores tur til at insistere på, at det samme gælder mænd. Ikke for at føre krig mellem køn – men for at føre samtale på tværs.

Hver gang det feminine udvides, føles det, som om det maskuline mister plads

Lyt til artiklen

Jeg har altid mærket ubehag, når nogen kønnede mine handlinger. Når jeg fik at vide, at det var sejt, at jeg kunne vise følelser – »selv om jeg er mand«. Eller at det gav mening, at jeg kunne fikse ting – »fordi jeg er mand«. Jeg har aldrig ønsket at være en ’følsom mand’ eller en ’rigtig mand’. Jeg har bare ønsket at være et helt menneske – uden at mine handlinger skal forklares med mit køn.

Men selv om jeg har ønsket mig fri af kønnede forventninger, må vi se i øjnene, at netop de forventninger former mange unge mænds virkelighed i dag. Særligt siden Netflix-serien ’Adolescence’ har der været fornyet opmærksomhed på manosfæren – fællesskaber, hvor unge mænd søger mening i vrede, kvindefjendsk retorik og simple forklaringer.

Lise Bach Hansenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her