Kronik afSusanne Bregnbæk

Lektor i antropologi ved Lunds Universitet

Der er krig og konflikt ude i den store verden, men idyllen hersker stadig i Danmark. Det skaber en svær kognitiv dissonans at blive konfronteret dagligt med andre menneskers ekstreme lidelser, uden at kunne gøre noget ved det.

Som barn var jeg stolt af at være dansk. Den gave får mine børn ikke

Lyt til artiklen

Jeg befinder mig midt i Ærøs postkortidyl, hvor mennesker fra hele verden rejser til for at udleve drømmen om et island wedding. Mens jeg løber langs Øhavsstien, møder jeg et af de smilende par i færd med at posere til et picture perfect bryllupsfoto. »Goodmorning!« siger de venligt og blufærdigt med en accent, jeg ikke helt kan afkode.

Og hvilken morgen! Landskabet ligner det stof, højskolesangbogens sange er gjort af. Fjerlette valmuer blomstrer i kanten af kornmarkerne, og svaner samler sig i små klynger på det blå hav på den anden side af stien. Jeg bliver overvældet af et uforklarligt stik i hjertet – lykke blandet med vemod.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her