Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Kronik afChastina Nees

Selvstændig

Jeg ventede seks måneder på en tid hos en gynækolog for at få undersøgt muligheden for at blive gravid. Det tog under seks minutter at få at vide, at mit bmi var for højt, til at jeg kunne få hjælp. Det er ikke i orden.

Mit bmi blev vigtigere end drømme om moderskab

De første minutter hos gynækologen var pragtfulde. Hun udstrålede en entusiasme omkring hele projektet, som næsten var større end min egen. Fedt, tænkte jeg.

Så spurgte hun om min højde og min vægt. Hun fandt en lille drejeskive frem, hvor hun mekanisk kunne dreje på to paphjul for at udregne mit BMI. Jeg havde aldrig forestillet mig, at min fertilitet skulle afgøres af noget, der lignede et stykke gammeldags undervisningsmateriale fra biologilokalet.

Jeg husker ikke, hvad vi talte om imens. Jeg husker kun lyden af pap, der skurrede mod pap, og den pludselige stilhed, da hendes talestrøm stoppede. Med ét så jeg hendes ansigtsudtryk ændre sig. Hun lagde drejeskiven ned på bordet og sukkede. »Jeg kan jo ligeså godt rive plasteret af og sige det, som det er«.

Så holdt hun en lang kunstpause. »Dit BMI er for højt til, at du kan få hjælp til fertilitetsbehandling«.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her