Det er ikke nok at eleverne lærer at stille de rigtige spørgsmål. De skal have læst og tilegnet sig store mængder fagligt stof og mestret de grundlæggende discipliner i fagene.
Ai må føre til en gentænkning af gymnasieundervisningen
Videocollage: Tomas Østergren. Video: Magnific
Store begivenheder har det med at skubbe til mere, end man umiddelbart tror. Det første barn kaster lys på parforholdets indgroede styrker og svagheder. Mobiltelefonen ændrede hele vores måde at være til stede på. Og på arbejdspladser kan en ny opfindelse eller strukturforvandlinger ændre hele præmissen for virksomhedens virke, måske endda dens dna.
Kunstig intelligens er sådan en begivenhed i gymnasiet. Efter tre år med chatten i lommen må vi træde et skridt tilbage og overveje, hvad vi vil med vores elever, og hvordan vi kommer derhen. Vel at mærke uden i frygt at lukke øjnene for kunstig intelligens eller blindt stirre på det forjættede land af nemme løsninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Selskab under Putin har fået adresse i Tappernøje på Sydsjælland. Lige ved kritisk infrastruktur.
Selskabet er anklaget for at huse spioner, for på ulovlig vis at tjene penge til krigen i Ukraine og i flere lande er det sanktioneret. Nu har de fået adresse på et gods. Lige oven på Baltic Pipe-gasledningen.
Det kan Politiken afsløre efter at have gennemgået en række dokumenter, kort og plantegninger.
Faktisk er det »naivt at tro, at det her ikke udgør en sikkerhedsrisiko«, siger sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo.
