Selv om højrepopulistiske og højreekstreme bevægelser igen vinder frem i Europa i disse år, vil det være forkert at se den politiske udvikling i 1930’erne som en skæbnefortælling om udviklingen i dette og det kommende årti. Dertil er den generelle historiske situation, de europæiske samfund og karakteren af de pågældende bevægelser simpelthen for forskellige. Eller sagt på en anden måde: Historiens gang er ikke fastlagt af objektive strukturer; den er langt mere kompleks og tilfældig, end historiefilosoffer som Hegel og Marx ville acceptere.

Paradokset er, at mens tyskerne har en stærk kollektiv erindring om Weimar-tidens politiske sammenbrud, så har de glemt den økonomiske krise, der udløste det – og at netop denne fejlerindring i dag risikerer at gentage historiens fejl.