Lyt til artiklen
Det lignede et billede af månen, da vi fløj ind over Afghanistan en tidlig morgen i maj 1970:
nøgne brune bjerge – store støvfarvede ørkener, og jeg tænkte: Hvad har jeg gjort? Hvordan skal jeg overleve dér i to år uden hav og grønne marker? Min mand skulle arbejde for FN, og jeg havde sagt mit job på et gymnasium op for at opleve en eksotisk del af verden. Når jeg netop nu får trang til at fortælle om den tid, skyldes det, at alle fortællinger om Afghanistan handler om død og vold, Taleban og terror. Man får aldrig et indtryk af, hvordan det almindelige liv leves, og hvordan landet ser ud. Men for nylig læste jeg den seneste bog af ’Drageløberen’s forfatter, Khaled Hosseini, ’A Thousand Splendid Suns’.
