Udbetalingen af de opsparede midler i den Supplerende Pensionsordning, også kaldet SP, er i fuld gang.
Så godt som alle over 25 år har penge til gode, enkelte helt op til 100.000 kroner, de fleste omkring 15.000. En økonomisk joker, er SP-pengene også blevet kaldt. Udset af regeringen til at stimulere samfundsøkonomien og til overvejende at gå til forbrug, men gør de det? Både ja og nej, læs her, hvad tre generationer gør, når de modtager ca. 50 milliarder kroner. Generation Y, 25-34 år: Denne gruppe er opvokset med retten til ugentlige restaurantbesøg, fire udlandsrejser årligt og mindst en designertaske. De har fået ordet friværdi ind med caffelatten og ved, at det går ufatteligt godt. De sidste 10-15 år har det også været sandt.




























