Det danske demokrati er de senere år blevet et irrationelt og lettere komisk teater, hvor vi har særdeles svært ved at have en informeret debat om emner, der er helt centrale for vores fremtidige status som smørhul i en tiltagende globaliseret verden.
Det er meget svært at forklare vores europæiske naboer, hvorfor Danmarks svar på spørgsmålet »47 milliarder?« er »98 toldere«. De kan ikke helt se, hvordan vi har tænkt os at inddrive 47 milliarder om året i ekstra toldafgifter i 2020. Men hvad kan være grunden til disse irrationelle beslutninger truffet af ellers uddannede og vidende mennesker? En af hovedårsagerne er efter min opfattelse, at centrale områder af vores demokratiske system er blevet gennemsyret af bloktænkning, hvor man er mere interesseret i at have magt end i at realisere sine visioner for samfundet.
