Intet politisk parti holder mere fast i vores gamle grundlov end Dansk Folkeparti.
Samtidig er Dansk Folkeparti kommet med det ene forslag efter det andet, der udfordrer grundlovens grænser. Nu må partiet efterhånden tage konsekvensen af sin egen politik og gå konstruktivt ind i diskussionerne om en grundlovsændring. Selv om Radikale Venstre og Dansk Folkeparti som regel står langt fra hinanden, burde vi kunne forenes i en fælles kamp for grundlovens betydning i det danske demokrati.


























