Psykologen ventede fredag for tredje gang forgæves på, at faderen skulle aflevere børnene hos deres mor, så en børnesagkyndig undersøgelse kunne gennemføres. Faderen havde endda fået gennemtrumfet, at han selv kunne være til stede, trods det absurde heri, da det jo er moderens kontakt til børnene, der skulle undersøges. Moderen bad psykologen om at hente dem i børnehaven i stedet for blot at vente – hun magtede ikke denne venten og disse svigt. Psykologen gjorde imidlertid ingenting, men forlod huset efter en time, fordi retten havde besluttet, at faderen skulle bringe børnene til moderen. Jeg er enig i, at man skal følge rettens påbud. Men moderen gik resolut til børnehaven, hvor børnene sad, sagde, at de skulle til psykolog, og at det i øvrigt var hendes samværsdag efter retsprotokollen. Men hun blev ikke troet. I stedet ringede børnehaven til politiet. Moderen besluttede at tage det ene barn med, dels fordi barnet ikke ville give slip på hende, dels fordi det var hendes samværsdag. Inden hun kom ret langt, ankom faderen. Han benægtede, at der var aftalt en børnesagkyndig psykologundersøgelse, men var venlig og tog ikke barnet, så længe der var medarbejdere fra børnehaven i nærheden. Senere indhentede han hende (han har familiebilen), og i passende afstand fra institutionen hev han barnet ud af hænderne på moderen, væltede hende og slog hende. En forbipasserende ville hjælpe, men så kom politiet, og betjenten hjalp faderen med yderligere at skubbe hende væk. Heller ikke om lørdagen mødte faderen op med børnene, og psykologen måtte igen gå forgæves. Hvor ved jeg det fra? Er det ikke bare en historie, jeg har fået bundet på ærmet. Bare det var. Det er bare en historie af de mange, der sker i forældremyndighedssager rundt omkring i landet for tiden, men aldrig har jeg dog været vidne til en så absurd som denne. Børn blev bortført Når jeg ved, at den er rigtigt refereret, er det, fordi jeg har fulgt sagen gennem flere år og ikke oplevet, at moderen har løjet. Hun kan være irriterende og fastholdende, hun kan tøve med at fortælle, når hun har dummet sig, men hun skjuler ikke sine egne fejl. Til gengæld har ægtefællen, som ofte lyver, og som hun nu forsøger at blive skilt fra, indrømmet vold mod hende, og at han ofte har ringet til kommunen og sagt, at hun var sindssyg, og er i øvrigt stukket af med børnene igen og igen. Han har skriftligt tilkendegivet, at han er misundelig på moderen, som har formået at have en karriere som kunstner, mens han selv er arbejdsløs.
Hans handlinger viser med al tydelighed had og misundelse, men alligevel er det ham, kommunen støtter, og efter kommunens indblanding også statsforvaltningen og fogedretten. To forskellige advokater har klaget til retten over kommunens usædvanlige indblanding, som har medført, at vi omkringstående, som har hjulpet hen ad vejen, er vidne til noget, der ligner en moderne hekseproces. Det og det følgende ligger dokumenteret i kommunens akter. Der er ingen tvivl om, at den tidligere ægtefælle helt tydeligt ikke ønsker, at retten skal se, hvordan moderens forhold til børnene er. For han dukker op med børnene i dagene efter de planlagte besøg, og hun tager imod dem, for hun ved, at jo længere tid børnene er væk fra hende, jo mindre tæt bliver deres forhold. Og bortset fra at hun har set børnene lejlighedsvis de sidste måneder, når det passede ægtefællen, har han haft dem hos sig, siden han bortførte dem i slutningen af juni måned. På den måde kan man illudere magt både over for hende og myndighederne. I måneder vidste hun ikke præcis, hvor de var, men kunne høre, at de måtte være sammen med hans forældre i Sverige, når hun forsøgte at ringe. Men forløbet forud for bortførelsen af børnene er også under al kritik. Samme dag, som faderen forsvandt med de tre børn, sad to af kommunens medarbejdere i hjemmet, hvor hun fortalte, hvor fortvivlet hun var over det skete. De lovede at hjælpe hende. Dagen efter fandt moderen en mail til ægtefællen. Den ene af kommunens medarbejdere skrev til faderen, at det var vel nok godt, at han endelig havde taget sig sammen til at blive skilt og tage børnene med sig.
