Der er ingen tvivl om, at den nye regering gør en forskel. Alene det at være sluppet for VKO’s primitive retorik er en stor ting. At høre deres pedantiske skræppen fra oppositionsbænkene kalder mere på smilebåndet. Der er heller næppe tvivl om, at det ny flertal vil blive brugt til at reparere på store forsømmelser og grove tilsidesættelser af almindelig sund fornuft, især på det grønne område, men også i forholdet til udlandet – til stor gavn for Danmarks stærkt ramponerede omdømme. VKO’s tiårsfest efterlader en betydelig regning. Men meget tyder også på, at centrum-venstre på væsentlige politikområder vil traske videre i fodsporene efter VKO: Justitsminister Morten Bødskov er godt tilfreds med den terrorlovgivning, som kom til i 10-året. Videnskabsminister Morten Østergaard er hurtig til at genbruge forgængernes slidte retorik: Universiteterne skal vise resultater! Miljøminister Ida Auken taler pænt om de store svinefabrikker. Transportminister Henrik Dam Kristensen vil gerne gøre noget ved den meget sundhedsskadelige og samfundsøkonomisk stærkt belastende forurening fra dieseltog … på meget lang sigt. Han har svært ved at finde pengene … Udenrigsminister Villy Søvndal er hurtig til at sætte vandtætte skotter mellem handelsinteresser og menneskerettigheder – hvorved han placerer sig til højre for hovedsynspunktet i EU. Hvilken virtuositet! Hvorfor er det ofte så vigtigt for nytiltrådte centrum-venstre-regeringer at løbe fra deres egne dagsordener? Højreregeringer er ikke i samme grad besat af den tilbøjelighed. De forfølger deres egne dagsordener, men gerne under dække af noget helt andet. Det lykkedes den behændige Anders Fogh Rasmussen med stor hjælp fra den villige presse at markedsføre sin egen ubønhørligt ulighedsfremmende dagsorden som ’socialdemokratisk velfærdspolitik’. Iscenesættelsen blev ikke mindre effektfuld af, at han lod hjorten sætte liberalistiske skrighalse som Pind og Christensen på plads. De fik senere deres belønning for deres værdifulde bidrag til showet.
Regeringen har fået en historisk dårlig start Men hvorfor er det ofte så vigtigt for nytiltrådte centrum-venstre-regeringer at løbe fra deres egne dagsordener? Måske er der tale om bekvemmelighed. Dovenskab er nok for stærkt et ord at bruge. Her sidder man som ny minister omgivet af hærskarer af hjælpende og rådgivende embedsmænd, der er mestre i at få det hele til at glide uden for mange stødte manchetter. Uden for døren står ihærdige interesseorganisationer og pengestærke lobbyister på spring for at komme ind og servicere den nye minister. Det fastholder den gode stemning, hvis ministeren falder hurtigt til.
