Helt uanfægtet af den aktuelle ligestillingsdebat og elitefeministernes opråb om kønskvotering og flere kvinder på lederposter lever den populære argentinske tango videre som en anden anakronisme. Folk strømmer til de mange milongas eller tangodansesteder, der skyder op som paddehatte rundt omkring i de danske byer. Det hedder sig jo, at tango er en rigtig machodans, hvor mændene er rigtige mænd og kvinderne rigtige kvinder, og det harmonerer dårligt med de feministiske idealer og kampen om flere kvindelige direktørposter. Noget tyder da også på, at 70’ernes rødstrømpeaktioner og udbasunering om fri sex tilsyneladende ikke var den ideelle løsning hverken på kvindernes problemer eller kærlighedslivets kvababbelser. Damebladene og Ekstra Bladet publicerer den ene artikelserie efter den anden med tips om, hvordan man kan få et mere spændende sexliv, og aldrig har par- og sexterapeuter haft bedre dage end her i det ny årtusind. Men nogen lidenskab endsige større samspil mellem kønnene har de ikke formået at fremtrylle. For en alt for rigid ligestilling i parforholdet og for megen teknisk knowhow i sexlivet tenderer nok snarere til at aferotisere hele samlivet og hermed skille parterne ad frem for at forene dem.
I anledning af det nyligt overståede hundredårsjubilæum for kvindernes internationale kampdag kunne man jo gøre forsøget at se med helt nye briller på den kønslige ligestillingsproblematik. Så hvorfor ikke gøre noget revolutionært til fordel for en forsoning mellem de to genstridige køn? Selv om trafficking og voldtægter er et stort problem også i Skandinavien, og selv om der endnu ikke er en ligelig fordeling af lønnen, så kan man vel næppe mere tale om kvindeundertrykkelse på disse kanter. Fuldstændig ligestilling er der imidlertid ikke, men spørgsmålet er, hvem der rent faktisk er de undertrykte. I sin bog ’Da jeg opdagede, at jeg var undertrykt’ (2009) påpeger Leny Malacinski, at den på universitetet indførte kønskvotering er en diskriminering af mændene. Selve titlen på hendes bog antyder også med en vis ironi, at problemet med den såkaldte undertrykkelse af kvinderne her på vore breddegrader ikke er det mest presserende problem. Den nye tendens er, at kvinderne er i overtal inden for uddannelsessektoren. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2004 ca. 88.000 kvindelige studerende ved de videregående uddannelser. Det er ca. 30.000 flere end mandlige studerende. Fra 1995 til 2004 er der kommet 25 pct. flere kvinder på de videregående uddannelser og knap fem procent flere mænd.
