Neurobiologien og den genetiske forskning udgør en større og større politisk faktor i vores samfund. Der er derfor al mulig god grund til at forholde sig hertil, specielt når man se på, hvilket horribelt menneskesyn og politiske kontrolinstanser, de to fænomener oftest disker op med. På kønnets område må vi regne med at sige farvel til vores kønslige orientering, hvis det står til dem. Psykiske lidelser reduceres til genetiske problemer, hvorfor den enkeltes livshistorie, opvækst eller traumer er helt irrelevante. Neurobiologiens ønske om magt er defineret af det politiske og økonomiske markeds omskiftelige behov, hvilket bl.a. fremgår af ønsket om kontrollere vores organismers arvemasse. En sådan holdning dækker i virkeligheden over en særlig liberalistisk ideologi eller en særlig bioideologi, selv om man påberåber sig videnskabelighed. Denne ideologi reducerer den enkelte til sin isolerede krop med dens indbyggede gener og hjerner - en isolation, der har en bemærkelsesværdig lighed med den, som fangerne blev udsat for i koncentrationslejren. Enhver idé om, at neurobiologien skulle føre til større frihed, er på den baggrund en stor illusion. Eksemplerne på en sådan bioideologi er mangfoldige, men lad mig pege på et fra vores egne breddegrader, nemlig 'Det nye liv' (Gyldendal, 2004) skrevet af neurobiologen, journalisten m.m. Lone Frank. Denne bog forsøger at ruske op i politikere, journalister og andre, der ikke har forstået de epokegørende 'fremskridt' og 'muligheder', der ligger i neurobiologien samt i den genetiske forskning og industri. Frank prøver endvidere at bortmane alle de skræmmebilleder, som hersker i pressen og derfor også i store dele af befolkningen, ved at fremhæve, hvordan vi er bestemt af den biologiske evolution, vores genetiske arvemasse og det biologiske fællesskab. Det sociale fællesskab og seksualiteten set i forhold hertil er følgelig uden betydning for det menneskesyn, der er indeholdt heri. Kroppen og kønnet. Det essentielle er et massivt farvel til kroppen og vores kønslige orientering. Vores kroppe er blot hylstre til den genetiske arve- og informationsmasse, der fungerer ligesom en computer og dens netværk. De består kun af celler, kemiske substanser og komplekse netværk af kommunikationsforbindelser. Vores seksuelle 'orientering' er følgelig nedlagt i disse nedarvede, digitale fænomener: vores forhold til vores krop eller seksualitet er derfor ikke længere bestemt af forhold til forældre, søskende, venner, opvækst, seksuelle valg og så videre. Faktisk er familien ligegyldig, hvilket bl.a. bevises med muligheden for kloning. Vores fællesskab er dybest set slet ikke vores familie, venner, arbejde, sociale relationer og så videre, men er i virkeligheden biologisk (Frank, s. 201), hvorfor dødsfald, selvmord, trafikulykker, økonomiske kriser og så videre ret beset ikke burde berøre os. Den stigende udbredelse af ensomhed eller isolation i vores tid er også kun frugten af manglende indsigt i, hvordan det biologiske fællesskab fungerer. Set fra en mindre bio-ideologisk synsvinkel fremstår denne biologiske forståelse imidlertid som en politisk legitimering af stigende isolation fra sociale sammenhænge, økonomiske kriser, selvmord og så videre Men skulle det alligevel gå galt, skyldes det, ifølge denne forståelse, psykiske lidelser grundet generne. Psykiske lidelser. Psykiske lidelser er ikke funderet i vores opvækst, livsverden, livshistorie eller sprog, men er naturligvis genetisk bestemte. Dette forklarer den intense jagt på de gener, der skulle spille en rolle for skizofreni, manidepressivitet, depression, panikangst og andre lidelser. Det samme gælder autisme samt en række lidelser, der kan helbredes af medicinsk vej, ligesom andre lidelser kan kureres via neuropsykologisk og genetisk manipulation. Hvis du vil helbredes, så tag medicin, eller gå til en genetisk psyke-manipulator. Ser vi bort fra, at medicinen ofte ikke virker, har modsatte effekter, eller at de involverede personer ikke ønsker at tage den, og ignorerer vi, at en række psykoterapier rent faktisk har succes med et behandle en række af de anførte lidelser uden brug af medicin, så er det klart, at den genetiske drøm består i en ekspansiv brug af manipulerende indgreb. Det enkelte menneskes livshistorie, opvækst eller problemer er derfor irrelevante. Personligheden er, ifølge Frank, blot »... den samlede organisme«. (s. 187), og før eller senere vil de adfærdsrelevante gener dukke op. Der vil naturligvis også blive udviklet kontrolskemaer, der vil følge dig hele livet, fra fødsel til død, som kan opridse din adfærd og rette denne til på korrekt genetisk vis, hvis det skønnes nødvendigt. På nuværende tidspunkt foreligger der rent faktisk politiske forslag i den retning. Neurobiologi er ikke blot genetik, men også en magtfaktor. Magt. Bioteknik er frem for alt biomagt, hvorfor bioteknologi i det hele taget og genteknologi i særdeleshed vil blive en medbestemmende parameter overalt. Den genetiske drøm er ikke blot global i den forstand, at alt skulle være mere eller mindre genetisk bestemt, men først og fremmest i den forstand, at bioteknologien vil være en global magt, der former kroppen og dens gener i henhold til det økonomiske markeds omskiftelige behov: »... organismen betragtes som en genstand, der ikke har endelig form, men snarere lægger op til at blive formet« (s. 182). Den skal naturligvis formes i de store industrielle virksomheders laboratorier, der lever af at sælge medicin eller genetisk apparatur, eller militæret, der vil udvikle den perfekte soldat. Militæret er en avantgarde inden for denne formning af organismen, som ikke længere er vores, men genetikkens og biomagtens. Den bliver allerede kontrolleret nu, og den vil blive det endnu mere, hvis bioideologien får fuldt fodfæste. Kontrol. Man har nu adgang til organismers totale arvemasser og kan derfor jonglere med dem efter behag. Dette giver os den 'vidunderlige' mulighed for at behandle mennesket »... som en byggeplads, hvor gener og kromosomer er brædder, jernbjælker og marmorfliser« (s. 84). Indplantningen af chips til at kontrollere den enkelte med er derfor lige om hjørnet. En sådan genchip kan indrettes til at fremvise samtlige menneskers gener på et areal svarende til en lillefingernegl. Man behøver derfor ikke længere at være syg for at få en diagnose rettet mod diverse sygdomme, før de viser sig, hvis de i øvrigt nogensinde slår ud. Alle kan eller vil blive underlagt en særlig biomagt eller - kontrol, der sikres af chips eller andre overvågningssystemer. Tænk i øvrigt på, hvilken glæde arbejdsgivere ville få af diagnoser af sygdomme, før de slår ud, når de skal ansætte ny arbejdskraft, militæret når det skal udvælge nye officerer, universiteter når de skal fastlægge optagelseskriterier, forsikringsselskaber når der skal tegnes forsikringer, banker når der skal optages lån, totalitære styreformer, der skal kontrollere de 'gale' oprørere og så videre. Genetiske koder tilpasset til det liberalistiske marked og dets stigende kontrolinstanser, der i en nær fremtid tilmed vil kunne bruges med stor fordel i diktatoriske systemer. De liberalistiske gener. Frank bliver ved med at understrege nødvendigheden af, at politikere fremmer de uddannelser og tager de økonomiske initiativer, der skal til for at sikre den biotekniske udvikling, inden det er for sent, og andre lande tager over. Jeg troede egentligt, at gener var indifferente over for markedsøkonomi og uddannelsesniveauer. Men gener er altså økonomisk orienteret, ligesom de fordrer en ganske bestemt uddannelse af og viden i befolkning. Det kan dog glæde mig, at de kun er liberalistiske og altså ikke fascistiske eller kommunistiske. De fremmer ikke etniske udrensninger eller særlige racehygiejniske projekter, som vi kender det fra historiens rædsler, f.eks. fra udviklingen af den ariske race i nazismen, hvis projekt var udtryk for en særlig destruktiv eugenik (racehygiejne), men der er fortsat bestemte projekter indbygget i dem. (Et centralt spørgsmål i denne sammenhæng er naturligvis, hvordan der kan opstå så store genetiske og evolutionære fejludviklinger som nazismen eller bomben i Hiroshima?). Der er dog ikke alene bestemte projekter indbygget i dem, herunder udviklingen af særlige gener tilpasset markedets omskifteligheder og renset fra de genetiske sygdomme, som vi har arvet fra den evolutionære udvikling. Disse projekter går også i retning af de sundhedsidealer, som skulle være indeholdt i generne og som bl.a. sikres af diagnoser af sygdomme før de viser sig, indopererede chips og den genetiske byggeplads. Der er ikke tale om negativ eugenik, som tilfældet er med etniske udrensninger, men en 'positiv', der tager højde for en særlig genetisk fitness (overlevelse) beregnet på det liberalistiske marked. Darwins 'de stærkes overlevelse' er blevet til de bedste geners overlevelse eller til projekter, der fremmer deres evolutionære udvikling. De bedst uddannede geners overlevelse. Darwin udsat for den digitale revolution. Bioideologi. Frank bliver ved med at fastslå, at videnskab ikke er ideologi. Men den biologiske menneskeforståelse er i høj grad ideologisk og reducerer hele det menneskelige felt til neurobiologi med liberalistisk tilsnit og eugeniske undertoner. Livshistorie, etiske valg i den enkeltes liv, forholdet til kroppen, sprog, psykiske problemers oprindelse i sociale sammenhænge eller seksuelle orienteringer er udeladt eller bortreduceret. Vi er reducerede til genetisk modellervoks, der skal formes i biotekniske virksomheder, militærets genetiske forskningsinstitutioner og kæmpemæssige medicinske laboratorier. Frank hylder således ideen om en kapitalstærk og profitorienteret udvidelse af bioteknologien, der samtidig fungerer som massiv kontrolinstans. Lejren. Bliveren sådan holdning markedsførende, bevæger menneskeheden sig ind i et langt mareridt præget af bortreduktionen af familie, livshistorie, kønslig orientering, opvækst, etiske valg og så videre Dette udgør det sociale og seksuelt orienterede menneskes død til fordel for et biologisk 'fællesskab', hvor gener, kropsdele og udskiftningen af organer står centralt. Frank understreger flere gange i sin bog, at modstandere af biogenetikken sammenligner den med de rædsler, som opstod i nazismen og den hermed forbundne raceudskillelse: massetilintetgørelse i koncentrationslejre, udryddelse af jøder, eksperimenter med kroppe, partering af kroppe og så videre Alt sammen utænkeligt uden brugen af de nyeste bioteknologiske opfindelser. Det er rigtigt, at dette indirekte bruges som skræmmebillede, og det er også rigtigt, at den negative eugenik, der var i nazismen, er forskellig fra den 'positive' eugenik, der hersker i Franks neurobiologi, selv om der er logiske fællesnævnere i de to former for eugenik. Men når koncentrationslejren med alle dens rædsler optager vores samtid så meget, skyldes det ikke blot, at vi først i dag er i stand til at se de historiske mareridt i øjnene. Det skyldes derimod, at lejren er blevet et 'eksemplarisk' billede på vores samtid. Mennesket er i vores tid isoleret, gjort til en vare, hvis enkelte dele kan udskiftes efter behov, og som det ikke selv bestemmer over, men som bestemmes af genetiske patenter. Mennesket er en isoleret ting tilpasset markedets ønsker og kontrolleres, som tilfældet var i lejren. Det er blevet gjort til en vare, der ikke længere har noget socialt fællesskab, men et 'biologisk', der tilpasses genetiske markedsprojekter, som den enkelte ikke selv hersker over. Det er således korrekt, at skræmmebilledet ikke er de etniske udrensninger. Men det udelukker ikke frygten for lejren, når mennesket reduceres til celler, kemiske substanser og komplekse netværk af kommunikationsforbindelser eller løsrevne byggegenstande, hvis udvikling skal sikres af genmanipulation, genmarkedet og så videre. Lejrmentaliteten kan næppe indkredses tydeligere. Frihedens illusion. Frank bliver ved med at understrege al den frihed, der ligger i bioteknologien. Jeg har i hendes bog svært ved at se, at det drejer sig om andet end kapitalstærke, industrielt baserede kontrolinstanser, der udelukker den enkeltes frihed. Hvis genetikken tilmed er så bestemmende, som hun anfører, har jeg ret beset ikke noget valg. Friheden er en illusion, eftersom generne bestemmer over mig, uanset hvad jeg kunne ønske af mit liv. Min psykiske lidelse er genetisk bestemt, min vens selvmord er det, mit opgør mod genetikken er det, min krop er blot et hylster herfor og så videre Jeg kan ikke sige nej til genetikken og dens evolutionære udvikling, ligesom vi står magtesløse over for historiske uhyrligheder som nazismen eller atombomben i Hiroshima, da de er genetisk og evolutionært bestemt. Eller også tager dens ideologer grundlæggende fejl, og min væsentligste frihed består da i at sige overordnet nej til den. Det eneste politiske alternativ er da at afvise den helt. Der eksisterer heldigvis genetiske forskere med et mindre liberalistisk syn, der er åbne over for et samspil mellem gener og omgivelser. Det vil også være absurd at afvise, at vores hjerne eller gener har indflydelse på vores liv, ligesom det er at afvise det sociale rum, livshistorien, seksualiteten i forhold til det andet køn og så videre. Men for så vidt som Franks bio-ideologiske og menneskefjendske holdning repræsenterer udbredte tendenser inden for bioteknologien, er det nødvendigt at sige fra på radikal vis. Dens fare ligger ikke kun i morgendagens uoverskuelige resultater af genmanipulationer med menneskehjernen eller menneskets, dyrenes og naturens gener. Risikoen ligger ikke kun i de fremtidige følger af genetiske indgreb, hvis konsekvenser ingen kan overskue. Faren består allerede i dag, hvor mennesket bortreduceres til fordel for celler, gener og netværk, som forskere udvalgt af evolutionen kan manipulere, udskifte eller viderekonstruere efter behag. Risikoen ligger i dens lejrmentalitet.