Efter at have været lærer i folkeskolen i tæt på tyve år blev jeg for et halvt år siden sagt op på grund af arbejdsmangel.
Jeg har altid været glad for at være skolelærer og har fulgt med aktivt i den udvikling, folkeskolen har været igennem. Senest har jeg taget den toårige læsevejlederuddannelse og var fungerende læsevejleder. Væk er ’sifu’ (sidst ind først ud), og prikkerunden var ligesom i det private erhvervsliv. Nu er jeg ’arbejdsløs’, ’på vej i job’, ’imellem job’ og hvad det ellers bliver kaldt af de offentlige instanser. Faktum er, at jeg har ét ønske til jul, og det er at få et arbejde som lærer igen. Jeg har altid været medlem af a-kassen og får nu dagpenge, med families hjælp kan jeg lige præcis få det til at hænge sammen. Hvis det ikke havde været for deres hjælp, havde jeg ikke noget sted at bo og mine fire børn ikke noget hjem hos deres mor længere.
