Holland var et af de seks lande, der var med til at stifte Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab efter Anden Verdenskrig. I årtier var hollænderne blandt de varmeste fortalere for europæiske integration, og skiftende hollandske regeringer var pålidelige proeuropæiske partnere. I dag er hollænderne tøvende og kritiske over for yderligere integration, og den hollandske regering indtager ofte et mindretalssynspunkt eller benytter sig af sin vetoret. Hvad er der sket? Hvordan påvirker krisen situationen? Og hvordan tegner fremtiden sig for det hollandske EU-medlemskab? I årene efter Anden Verdenskrig var Beneluxlandene en vigtig drivkraft i udviklingen af det, der siden blev til EF og EU. For Holland virkede det selvindlysende at deltage i de europæiske traktater, og der var bred folkelig opbakning til initiativer, der kunne bidrage til freden og stabiliteten på det europæiske kontinent.
Da EU bevægede sig mod tættere integration, var det ofte hollænderne, der gik forrest, og i 1990’erne blev der underskrevet vigtige traktater i Maastricht og Amsterdam.
