0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det eneste, der er tilbage, er kalkuler

Finanskrisens paradoks er, at det eneste, vi vil sætte alt ind for at redde, er den finansverden, som skabte krisen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MICHEL EULER/AP
Foto: MICHEL EULER/AP

Kapitalisme. Vi er ikke i stand til at tænke et alternativ til den nuværende globale kapitalisme. Selv efter systemets store krise forsøger vi febrilsk at redde det.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da den økonomiske krise ramte USA i 2008, forstod vi hurtigt en ting: Der er penge. Vi har råd. 700 milliarder dollar kostede det den amerikanske stat at redde bankerne fra konkurs.

Penge, som man ellers ikke havde, da det eksempelvis kom til at forhindre global opvarmning, redde udrydningstruede dyr eller give fattige mennesker adgang til sundhedssystemet, var pludselig til rådighed.

Fra den ene dag til den anden blev den amerikanske Kongres enig om at afsætte 700 milliarder dollar til finansielle institutter. Intet var tilsyneladende vigtigere end at sikre, at kapitalismens krise aldrig blev en krise for kapitalisterne.

Vi har også lært, hvordan vi skal forklare krisen. Den var et udslag af en grådighed, der løb løbsk. Finansfolk investerede i papirer, i lån, i forventning om en verden, der i virkeligheden ikke eksisterede. Og investorer investerede ikke i den virkelige produktion. Krisen var et resultat af spekulation.

Det mærkelige ved disse forklaringer er, at de egentlig bare betyder én ting: Krisen skyldtes, at kapitalisterne havde opført sig, som enhver god kapitalist bør opføre sig.

De havde været grådige, det vil sige gået efter den størst mulige fortjeneste. Og de var gået derhen, hvor de troede, fortjenesten var. Sådan handler kapitalen, sådan skal kapitalen handle.

Hvis man kan tjene penge på bilproduktion, så er det der, kapitalen går hen; hvis man kan tjene penge på våbenhandel, så er det der, kapitalen går hen. Og hvis man kan tjene penge på værdipapirhandel, så er det der, kapitalen går hen. Uden spekulation ville ingen kapitalistisk produktion være mulig. En kapitalist køber arbejdskraft og produktionsmidler for at fremstille varer, der muligvis kommer til at sælge. Man spekulerer – og skal spekulere – i fremtidige gevinster.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage