0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tak for den faldende købekraft

Regeringens fokus på at øge arbejdsudbuddet er med til at sikre det fremtidige danske jobmarked.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Sjørup
Foto: Thomas Sjørup

Fremadsynede. Studerende Rasmus Elm mener, at regeringen burde være mere offensive i diskursen omkring dens arbejdsmarkedspolitik.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Stort set lige siden S-R-SF vandt regeringsmagten sidste efterår, har de blødt i meningsmålingerne og ville blive sparket ud af regeringskontorerne, hvis der var valg i morgen.

Indledningsvis har det i høj grad været den såkaldte ’løftebrudsdiskussion’, som har drevet de tidligere røde vælgere væk fra regeringspartierne. Regeringen blev offer for kontraktpolitikkens endeligt og måtte bøde for den manglende sammenhæng imellem det, der blev fremlagt før valget, og det, der blev gennemført efter valget. Vælgerflugten fra regeringspartierne blev i høj grad ledt hen mod to partier, nemlig Venstre og Enhedslisten.

Der var de vælgere, som havde håbet på en lettere medicin, som nu – hvis den røde vej ikke kunne lade sig gøre – hellere vil have den ægte blå vare hos Venstre. Og så var der de vælgere, som stadigvæk håber på, at der er en anden medicin end den, der bliver ordineret af regeringen, som nu stemmer på Enhedslisten.

Kritikken af regeringen er gået fra at være en formkritik af, at man skal være ærlig over for vælgerne og gennemføre det, man har lovet, til nu i høj grad at være en substantiel kritik af den politik, regeringen fører. Helle Thorning-regeringens altoverskyggende projekt har i høj grad vist sig at være at øge arbejdsudbuddet igennem alle de instrumenter, man politisk har til rådighed, frem for en jobskabende og ekspansiv finanspolitik, som var det, S-SF gik til valg på.

Denne kronik vil argumentere for, at regeringens arbejdsudbudspolitik er den rette vej til fortsat velstand og job for middelklassen og de svage i det danske samfund. Og at en anden og mere offensiv politisk diskurs er vejen til at vinde de tabte vælgere til Enhedslisten og Venstre tilbage. Det kræver en ny progressiv diskurs, som tager udgangspunkt i globaliseringen frem for den nuværende defensive diskurs, som har sproglige rødder i den finansielle krise.

Det klareste eksempel på den folkelige modstand mod regeringens arbejdsudbudspolitik er de kuldsejlede trepartsforhandlinger, hvor forslaget om at droppe en eller to helligdage førte til forhandlingernes sammenbrud efter massiv folkelig modstand. Det mest fremførte argument for fagbevægelsen var, at det ikke gav nogen mening at øge arbejdstiden, når der er så massiv arbejdsløshed, som der er lige nu.

Senest har også den netop færdigforhandlede skattereform med de borgerlige partier givet yderligere fremgang til Enhedslisten, som p.t. samler alle de røde proteststemmer op. Overskriften på skattereformen er, at arbejdsudbuddet skal øges, men på en socialt balanceret måde. Men man kunne politisk ikke have gennemført en reform, som blot var social balanceret, men som ikke øgede arbejdsudbuddet markant. Det var derfor, forliget med Enhedslisten faldt til jorden.

Det var snarere ønskeligt at lave en reform, som øgede arbejdsudbuddet, men var knap så socialt balanceret. Man kan nemlig sagtens diskutere, hvor afbalanceret reformen er på det sociale område. Rentefradraget på boliglån blev ikke sænket som oprindeligt ønsket, overførselsindkomsterne blev reguleret efter inflationen frem for lønudviklingen, og grænsen for, hvornår man betaler topskat, blev hævet. I Enhedslistens øjne røg de socialt balancerende elementer ud, og ind kom de socialt skævt vridende elementer.

Der står med to streger under konklusionen på skatteaftalen, at den øger uligheden målt på den såkaldte Ginikoefficient (som måler afstanden mellem de laveste og højeste indkomster i samfundet), og at arbejdsudbuddet bliver øget med ca. 15.800 personer ifølge Skatteministeriets egen hjemmeside. Vi har stadig regeringens sidste store reformer på førtidspension, fleksjob og kontanthjælp i vente, men overskriften er her igen, at arbejdsudbuddet skal øges.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.