Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Arkitekturmodel. De Hængende Haver eksemplificeret på Enghave Brygge i Københavns Sydhavn. Foto: Jens Frederiksen

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Gulerødder og selleri på byens tage

Min vision er danske byer med kolonihaver hen over taglandskaberne.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fra Babylons hængende haver i Persien, hvor herskeren ønskede at give sin hustru et haveanlæg, der skulle minde hende om hendes hjemegns blomsterklædte bjergregion, til det mere jordbundne og almennyttige Farum Midtpunkt har man arbejdet med varierede former for terrasseret byggeri som en måde at forgrønne vores omgivelser og sind på.

I nyere tid primært med plantekasser, potter og rullegræs - men alt for sjældent har vi taget skridtet fuldt ud og udlagt frugtbare jordlag direkte på selve terrasserne - ligesom babyloniernes ziggurater. Hvorfor egentlig ikke? Det ligger lige til højrebenet, hvis byens nye beboelsesejendomme tilføjes de nødvendige drænlag, membraner og små skure til haveredskaber på alle etager.

De Hængende Havers jordlag varierer mellem 15 og 100 cm og danner basis for vækst og frodighed fra stueplan op gennem etagerne til 6. sal. Samtidig giver det mulighed for at tilgodese beboernes individuelle ønsker til pryd- og nyttevækster i alle deres farverige og duftende afskygninger, lige fra børnenes små gulerødder, radiser, jordbær og 'morgenfruer', til de blomstrende frugttræer, buske, slyng- og klatreplanter, stauder, løg og knoldvækster, krydderurter, sommerblomster, bregner, græsser og ikke mindst alle de spiselige dyrkningsindslag.

At havebyer hører storbyen til, findes der glimrende eksempler på i Berlin, som har en stolt havebytradition, der havde sin storhedstid i 1920'erne. Midt i denne sydende heksekedel af verdenshistorie havde man plads til så jordnære ting som at skabe havebyer. Dialektikken mellem den lille skala, haverne, og den store skala, etagehusene i millionbyen, virker dragende på mennesker.

Ligesom de forbløffende Westpocket-gardens i New York med stiliserede vandfald og slyngende vækster, der fremstår som grønne fatamorganaer for fødderne af skyskraberne.

For ikke at glemme Venedigs små overraskende frodigheder lige ud til kanalerne, eller Ebenezer Howards grønne udspil til havebyer i Londons periferi. I Arabiens gårdhaveanlæg skabtes begrebet paradishaver, hvor pryd- og nytteplanter blandedes i poetiske kombinationer - som en attraktiv slægtning til Vestens klosterhaver med medicinplanter, krydderurter, roser, frugttræer mv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden