Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningFra Babylons hængende haver i Persien, hvor herskeren ønskede at give sin hustru et haveanlæg, der skulle minde hende om hendes hjemegns blomsterklædte bjergregion, til det mere jordbundne og almennyttige Farum Midtpunkt har man arbejdet med varierede former for terrasseret byggeri som en måde at forgrønne vores omgivelser og sind på.
I nyere tid primært med plantekasser, potter og rullegræs - men alt for sjældent har vi taget skridtet fuldt ud og udlagt frugtbare jordlag direkte på selve terrasserne - ligesom babyloniernes ziggurater. Hvorfor egentlig ikke? Det ligger lige til højrebenet, hvis byens nye beboelsesejendomme tilføjes de nødvendige drænlag, membraner og små skure til haveredskaber på alle etager.
De Hængende Havers jordlag varierer mellem 15 og 100 cm og danner basis for vækst og frodighed fra stueplan op gennem etagerne til 6. sal. Samtidig giver det mulighed for at tilgodese beboernes individuelle ønsker til pryd- og nyttevækster i alle deres farverige og duftende afskygninger, lige fra børnenes små gulerødder, radiser, jordbær og 'morgenfruer', til de blomstrende frugttræer, buske, slyng- og klatreplanter, stauder, løg og knoldvækster, krydderurter, sommerblomster, bregner, græsser og ikke mindst alle de spiselige dyrkningsindslag.
At havebyer hører storbyen til, findes der glimrende eksempler på i Berlin, som har en stolt havebytradition, der havde sin storhedstid i 1920'erne. Midt i denne sydende heksekedel af verdenshistorie havde man plads til så jordnære ting som at skabe havebyer. Dialektikken mellem den lille skala, haverne, og den store skala, etagehusene i millionbyen, virker dragende på mennesker.
Ligesom de forbløffende Westpocket-gardens i New York med stiliserede vandfald og slyngende vækster, der fremstår som grønne fatamorganaer for fødderne af skyskraberne.
For ikke at glemme Venedigs små overraskende frodigheder lige ud til kanalerne, eller Ebenezer Howards grønne udspil til havebyer i Londons periferi. I Arabiens gårdhaveanlæg skabtes begrebet paradishaver, hvor pryd- og nytteplanter blandedes i poetiske kombinationer - som en attraktiv slægtning til Vestens klosterhaver med medicinplanter, krydderurter, roser, frugttræer mv.
Få fuld adgang om mindre end 2 minutter
De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent
Bliv abonnent for 1 krEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar