Det er ikke nogen hemmelighed, at de grønlandske skoler har problemer.
Efter sidste års tv-udsendelse ’Flugten fra Grønland’ var der en diskussion om, hvorvidt tingene virkelig var så forfærdelige, som de blev portrætteret i dokumentarfilmen. Programmet bekræftede den danske mistanke om, at noget var helt galt i Grønland, mens vrede grønlændere mente, at dokumentarfilmen var både ensidig og ukorrekt. Det vil være unfair at placere mig selv som den optimale observatør for det grønlandske uddannelsessystem, men jeg er måske bedre egnet end de fleste. Min rolle i Grønland har været at besøge, leve og undervise i bygder og byer langs den grønlandske vestkyst.
I mit andet og sidste år som den eneste English Language Fellow i Grønland i samarbejde med Georgetown University og det amerikanske udenrigsministerium har jeg haft den luksus at være en udenforstående, en outsider, i ’systemet’. English Language Fellow-programmet er et amerikansk initiativ, der sender lærere rundt om i verden for at assistere regeringer og institutioner inden for undervisning, uddannelse og undervisning af lærere.




























