»I Esbjerg går en mand rundt med en fortid, som han foretrækker er hemmelig«.
»Men en ny bog, ’Blekingegadebanden 1’, afslører, at Bruno, som manden hedder til fornavn, var en af de fire-fem esbjergensere, der i 70’erne kom med ind i en celle på den yderste venstrefløj, anført af den kommunistiske Mao-fanatiker Gotfred Appel. Der var tale om alt andet end en flok uskyldige søndagsskolebørn. Den danske celle kastede sig dengang ud i et farligt terrorspil … «. Med disse ord ryddede JydskeVestkysten sin forside med det, de troede var en lokalhistorie, i forbindelse med udgivelsen af Peter Øvig Knudsens første bog om Blekingegadebanden i foråret 2007. Faktum er imidlertid, at jeg forlod Esbjerg efter min gymnasietid, og at hverken jeg eller de andre fra Esbjerg var terrorister. Derimod var jeg indtil 1978 medlem af KAK (Kommunistisk Arbejdskreds), forløberen for Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe (’KA’), i dag kaldet Blekingegadebanden.
