0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den fordanskede amerikaner

I dette Obama-år handler det mere om, hvilke veje du vælger at gå, end hvor du kommer fra. En historie om fotografen Jacob A. Riis.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jacob Riis på arbejde sammen med New Yorker-politiets sundhedskorps i 1889. Femten italienske mænd og kvinder og en baby delte denne fælles bolig.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det Nationale Fotomuseums/Kongelige Biblioteks ambitiøse ’Danmarks største fotograf’ – udstilling om Jacob Riis (slutter 24.01.09) – er ud over at være spændende også så ukritisk over for hovedpersonen, at det minder om totalitære regimers retouchering af afdøde statsledere.

I tilfældet Ribe-udvandreren Riis, som knapt nok betragtede sig selv som fotograf, er det umuligt at skelne værkerne fra ophavsmanden. Hvilket retfærdiggør det ukunstneriske spørgsmål, hvordan denne person egentlig var?

Jacob A. Riis fremstilles på udstilling og i katalog i København som én, der »insisterede på et møde med ligemænd« i New Yorks Lower East Side-lejekaserner.

Jo mere han bevægede sig rundt i disse ghettoer i 1800-tallets sidste to årtier, »jo mere komplekst og nuanceret blev hans billede af ghettoen«. Historiske fortjenester, der angiveligt skal have afstedkommet en »næsten enstemmig begejstring for Riis i det amerikanske fotografiske miljø«.

Sådan forholder det sig ikke! Jacob Riis har selvfølgelig sin velfortjente plads i fotojournalistikkens og den sociale dokumentations tidligste historie, men er derudover langt fra et navn, der er enstemmig begejstring for i det fotografiske Amerika.

Det, Riis huskes overvældende positivt for, er hans indsats som journalist og reformist, hvilket også Tom Buk-Swienty udfolder i den fine Riis-biografi fra 2005, hvor storheden i denne usædvanlige immigranthistorie sammenfattes med titlen ’Den ideelle amerikaner’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage